Oldie News: Vinderslev IF 2 – 1 IF Centrum

Hvad skal der til for at bryde en 4-årig forbandelse? En forbandelse der gør ethvert skud på mål formålsløst. Det er det spørgsmål IF Centrum og især Claus har stillet sig selv igennem en årrække. Voodoo-ritualer, hekseafbrændinger og mindfulness har været taget i brug, for at Claus igen kunne brage igennem og notere sig i Oldie’ernes historiebog for andet end stolpe- og overligger skud. Den 29. august 2018 klokken 19.21, blev forbandelsen ophævet og selvtilliden genoprettet mod Vinderslev.

I et nyt tiltag fra trænerteamet, Martin og den spillende assistent Dennis, var Claus rykket over i venstre side som Back. Et valg foretaget af nød, da det ellers solide første valg på pladsen, BAY, var forsinket. ”Nød lærer nøgen kvinde at spinde” og måske det var hungersnøden, sulten og ”degraderingen” der skulle til, for at bryde Claus´s måltørke. Uanset hvad, så startede han som et offensivt vilddyr, med tanke på de få defensive pligter der var i kampens hede. If Centrum sad totalt på spillet i størstedelen af de 70 min. I det ”hellige” 21 minut modtog Claus bolden 10 meter fra Vinderslev feltet, tæmmede bolden og halv flugtede, mens Bjørns stemme rungede ”Skyd ikke! Spil!”, bolden over en sprællende målmand, der havde bevæget sig ud i feltet. 0-1 til de lyseblå på 1-årsdagen for det historiske 9-1 nederlag til selvsamme hold. Beruset af omstændighederne modtog Centrum efterfølgende det vinderslevske angreb med ro i sindet. Så meget ro, at der lige pludselig var fare på fære. En dyb stikning ned mod Jan i målet faldt så uheldigt ud, at Centrums målmand pga. fare for helbredet valgte at trække sig, da ”Kaptajn” Rasmus og en modstander kom væltende imod ham. Desværre for udeholdet, blev der plads til at Vinderslev-angriberen kunne prikke bolden ind til 1-1, 1 minut efter føringsmålet. På ingen måde fortjent og slet ikke logisk, da heldet normalt følger de ”tossede”. 1-1 ved halvleg. En halvleg fyldt med brændte chancer, fantastisk presspil og glimrende gennemspillede angreb. Skulle DBU stå og mangle et hold til de kommende landskampe, så kan de bare se mod vest og i de lyseblås retning.

Nuvel, så består en kamp af 2 halvlege og der kan dømmes hjørnespark. Med 4 udskiftningsspillere burde Centrum være rustet til det og alle mand kom da også i aktion. Måske det var det, der ødelagde rytmen lidt. Ikke pga. dårlige spillere, men alene det, at der skal findes nye løbemønstre. Vinderslev fik mere plads og kom da også til chancer. Alligevel følte man, som i hele sæsonen, at det kun var et spørgsmål om tid, før at der ville komme et mål til Centrum. DET KOM IKKE. Til gengæld fik hjemmeholdet tilkendt et hjørnespark 7 minutter før slutfløjt. Som så mange andre gange før, landede bolden ved bagerste stolpe. Claus ”man of the match” stod hvor han skulle, men da han tog antræk til spring, blev 2 hænder plantet i ryggen på ham og point stod for fald. Fri i hjørnet kunne en Vinderslev-angriber banke bolden i mål. 2-1 til hjemmeholdet og kampens resultat.

Hvad kan man så lære af det? Ikke en sk… Det skulle da lige være det, at man var lidt mere fysisk og kynisk i eget felt. Brugte kræfterne mere korporligt og ellers bare fortsætter med det spil som Centrum har leveret i de sidste 4 kampe. De 3 point skal nok komme. Der er ikke andet at gør, end at smøre ærmerne op og prøve igen på onsdag!

– Set af: Boesgaard

Resultater

Klub1. halvleg2. halvlegMålResultat
Vinderslev IF112Vundet
IF Centrum101Tabt

IF Centrum

1Jan Målmand
4Jesper Forsvar
5Boesgaard Forsvar
6Peter Angreb
7Tom Midtbane
8Paw Midtbane
9Carsten Midtbane
10Dennis Angreb
11Rasmus Forsvar
12Bjørn Angreb
14Claus Angreb
15Henrik Sekkelund Midtbane
97Bay Midtbane
99Allan Midtbane

Træner: Martin

Stilling – Efterår (2018)

PosKlubSVUTFI+/-P
1108022922724
2106222216620
3106132281419
4102351319-69
5102261321-88
610127922-135