Oldie News: IF Centrum 1 – 1 Grauballe UGF

Grauballe er, nok for menig mand, mest kendt for ”Grauballemanden” og var man som tilskuer til onsdagens oldboys kamp mødt op, i håbet om, at se en før romersk jernalder kamp, så var man blevet slemt skuffet. Som tørvemoseliget havde Grauballe sendt de ”gamle” på Moesgaard og stillede op med en, set udefra, yngre ferskvand ”gedde” trup. Huden var knap så hærdet som Centrumspillernes og tyngden af hver ”fisk” noget lettere. I dynget af daggammelt afklippet græs, var forventningen vel den at, de var mødt op til et ædegilde med skaller, frøer, bænkebider og vandrotter på menuen. Men for enhver gedde gælder det, at grådighed kan føre til den visse død. Det, der for udeholdet virkede som et perfekt optegnet nam nam tag-selv-bord, var derimod en ”put and take” sø med hjemmeholdet stående på søbredden med store net og trækøller.

Fra 1. minut sprællede Grauballe i nettet med efterfølgende kæmpe dunk overalt på banen. Som tilskuerne til de sidste 4 Centrum kampe har været vidner til, så var de blå hjemmespiller tro mod deres spil koncept. Iført deres nye spilledragter, tog de sig tid til at tæmme bolden, kigge op, finde det åbne rum og spille en medspiller. Trods manglen på et højt kondital løb man for hinanden og kæmpede for anden boldene i et tempo selv Danmarks vikarhold ville være stolte af. Forsvaret stod stort set fejlfrit, hvilket resulterede i en nærmest ”fri aften” for Jan i målet. Midtbanen kunne man ikke sætte en finger på og angrebet gav alt…. på nær mål. Mål er selvsagt det vigtigste og de mangler desværre. Specielt en aften hvor modstanderens chancer var lig nul og de en enkelt gang kunne ”hoppe over nettet, sprælle med halen” drible forbi 3 mand og placere bolden i maskerne bag et måbende hjemmehold. Det var det, der skete 2 minutter inde i anden halvleg. Fandens – som start og slutminutterne i kampene er blevet Centrums achilleshæl. Nu begyndte udskiftningerne, trods stående ”sit down” strejke fra Bjørn og Sekke, hvilket opretholdt energiniveauet på banen og gav en lind strøm af åbne chancer. Symptomatisk for hjemmeholdet skulle der en ”ikke angriber” til at skabe forventning om point på kontoen. Midtvejs i anden halvleg løftede dommeren armen og fløjtede til straffe. Efter et hav af trekants afleveringer inde i Grauballes straffefelt var Jesper tumultagtigt blevet fældet. ”Flotte kaptajn” gik med rank ryg og presset på skulderne til bolden, sparkede fladt mod midten af målet og euforisk ekstase. 1-1 (kampens resultat) og Rasmus kunne se frem til ”man of the match” trøjen samt et kæmpe plus på taknemmelighedskontoen. En konto der snart må være i plus, trods den tidlige udvisning i 9-1 nederlaget mod Vinderslev for 1 år siden.

Fisken blev flået men ikke fortæret og Centrum ligger stadigvæk sidst. Det bedst spillende bundhold EVER. Et tegneseriehold med et bid som andre hold vil komme til at frygte. Med en kamp i undertal (sammen med Gødvad) venter nu en hektisk og spændende slutspurt i oldboys rækken. En spurt væk fra bunden iført blå trøjer, strømper og halvlange sorte bukser.

– Set af: Boesgaard

Resultater

Klub1. halvleg2. halvlegMålResultat
IF Centrum011Uafgjort
Grauballe UGF011Uafgjort

IF Centrum

1Jan Målmand
4Jesper Forsvar
5Boesgaard Forsvar
6Peter Angreb
7Tom Midtbane
8Paw Midtbane
9Carsten Midtbane
10Dennis Angreb
11Rasmus Forsvar
12Bjørn Angreb
14Claus Angreb
15Henrik Sekkelund Midtbane
17Thomas Forsvar
18Nicolaj Midtbane

Træner: Teddy
Træner: Martin

Stilling – Efterår (2018)

PosKlubSVUTFI+/-P
1108022922724
2106222216620
3106132281419
4102351319-69
5102261321-88
610127922-135