Oldie News: Grauballe UGF 7 – 0 IF Centrum

Skal vi være ærlige, så var 1. maj en rigtig dårlig dag at være blå og ikke rød. Centrums første 35 minutter var som at se Rasmus Paludan i Gellerup parken eller en Krifa aktivist i fælleden. Der var dømt modvind, sådan helt bogstaveligt. Med 15 sekundmeter vind lige i bærret og 3 hurtig løbende modstandere stod udeholdets forsvar som Titanic på et isbjerg. Med frosne nosser startede Centrum optimistisk. Den kølige champagne kunne snildt være blevet poppet, hvis ikke lige det utænkelige var sket. Et mål ud af det blå i det 12. minut til hjemmeholdet. Et spark langt udefra og hård vind bar bolden hen over ”bat” Jan der baskede i luften som en flagermus, der havde kigget for dybt i de overmodne frugter. 1-0 og vandet begyndte, ikke bare at sive, men at fosse ind i det ellers robuste skrog af et Centrum hold. Et par minutter senere valgte Boesgaard ”the Caveman”, trods viden om egen dødelighed, at lave en såkaldt ”Jesper Olsen”. For dem der ikke er bekendt med begrebet (herunder Grauballes Oldboys hold, eftersom de stadigvæk befandt sig i kravlegården, da Danmark spillede VM i 1986) så er en ”Jesper Olsen” en tilbagelægning/aflevering med katastrofale følgevirkninger…. Mål til modstanderen og et holds totale kollaps. Det ben kan jeg så gå og tygge på i et par måneder. Til den tid vil jeg nok være smigret over at blive sammenlignet med en gudsbenovet fodboldspiller, et teknisk vidunder med et fantastisk løbepensum. 3 mål mere blev det til for hjemmeholdet i en halvleg, hvor alt flød Grauballes vej. Det Centrum formåede at score i de 35 hjerteløse minutter, var 2 gigantiske skader til henholdsvis ”Deathstroke” Rasmus og Thomas ”Deathshot”. Mere død end levende måtte de forlade skuden og humpe ud til ordene ”Det er sgu twisted” fra en mere og mere desorienteret og dybfrossen ”Leader of the pack” Teddy.

Nu ville de fleste hold have slået op i banen, spist græs, gydet metan masse ud over det hele og muuhet af hinanden- det skete ikke. Centrum udviste en helt igennem udsøgt uselvisk dødsforagt og gik samlet ned. 2 mål mere nåede hjemmeholdet inden sidste fløjt. 7-0, et resultat der hurtigt vil synke ned i glemslens mørke hav, hvorimod omklædningsrummets iskolde badevand sent vil blive glemt.
Knap 2 uger er der til næste kamp. 12 dage til at pleje skavanker og få genopbygget selvtilliden. Fat mod drenge. Med det nederlag kan der fremad rettet næsten kun vente succes og et utal af muligheder for at vriste ”man of the match” trøjen fra Kenneth ”Thom Kallor”.

Her til sidst er der kun en sidste ting at sige og det er: Undskyld

– Set af: Boesgaard

Resultater

Klub1. halvleg2. halvlegMålResultat
Grauballe UGF527Vundet
IF Centrum000Tabt

IF Centrum

1Jan Målmand
4Jesper Forsvar
5Boesgaard Forsvar
9Carsten Midtbane
10Dennis Angreb
11Rasmus Forsvar
12Bjørn Angreb
14Claus Angreb
17Thomas Forsvar
21Kenneth Forsvar
34Mario Målmand
90Jeppe Midtbane
92Per Midtbane
96Torben Midtbane
97Bay Midtbane

Træner: Teddy
Træner: Martin

Stilling – Forår (2019)

PosKlubSVUTFI+/-P
1431093610
232108447
331118354
431117614
54112413-94
6301235-21
7200238-50