Oldie News: Gødvad GIF 0 – 0 IF Centrum

Sidste match, med kliken før vinteren kommer, var kampen i Gødvad på en lysbane tegnet vilkårligt op og med kegler sat som tegnsprogsprikker. Måske man havde tænkt, at dommeren og Oldie’erne alligevel ikke kan se en pind. Det er da også begrænset hvor mange ”pinde” IF Centrum har fået sat ind i 2018, men måske et par optegnede målfelter ville have hjulpet denne onsdag. For det var ikke chancer der manglede. Sjældent er set så massivt et overtag over 70 minutter. Gødvad var udspillet, klædt af til skindet og fileteret. To chancer fik de tilkæmpet sig, hvor Jan mesterligt fik pareret den ene, og med Marvel-forsyn lod overliggeren tage den anden. Ingen hjørnespark, intet modtræk … INTET kom de med.

Forsvaret stod som en teenagedreng med sit første ”UGENS RAPORT” oprejst og klar til et ordentligt stykke håndværk. Hvor defensiven var kullet, så var midtbanen karikaturtegnerne og den motor, der holdt gejsten, farten og vildskaben i hver eneste angreb. Attack, attack, attack, lød cheftræner Martins kropssprog og ufortrødent jagtede det blå-sorte angreb enhver ripost, et hav af stikninger og modstanderne. Når nu det eneste der var at kæmpe for, for Oldie’erne var: æren og point, uanset hvor få de måtte være, så solgte ”SJOKKERNE” sig godt. Stort set alle fik skudtræning og prøvet Gødvads mirakelmand i målet af, og det var vitterligt et mirakel for Gødvad, at kampen endte 0-0 og ikke 0-16. Hovedrystende måtte Oldie’erne, med ”man of the match” Jesper i spidsen, forlade banen endnu engang uden at have fået alle 3 point med hjem. Et bundholds lod, men hvilket boldspil der blev vist. Alene over denne kamp, kunne der skrives et par bøger over løb, stikninger og gejst.

Om lidt bliver der stille (vi mangler lige afslutningen), om lidt er det (året) forbi, fik du set det du ville (ja, for hulen! Manglede bare et par mål eller 20), om lidt om lidt … (starter vi op igen, med mål i støvlerne og et par ekstra furer på krop og sjæl. Det bliver ekstatisk). Tak for i år og fantastiske øjeblikke.

– Set af: Boesgaard

Resultater

Klub1. halvleg2. halvlegMålResultat
Gødvad GIF000Uafgjort
IF Centrum000Uafgjort

IF Centrum

1Jan Målmand
4Jesper Forsvar
5Boesgaard Forsvar
6Peter Angreb
8Paw Midtbane
10Dennis Angreb
11Rasmus Forsvar
14Claus Angreb
15Henrik Sekkelund Midtbane
17Thomas Forsvar
18Nicolaj Midtbane
20Frederik Angreb
21Kenneth Forsvar
99Allan Midtbane

Træner: Martin

Stilling – Efterår (2018)

PosKlubSVUTFI+/-P
1108022922724
2106222216620
3106132281419
4102351319-69
5102261321-88
610127922-135