Oldie News: Engesvang Fremad 6 – 4 IF Centrum

At være på Engesvang Stadion torsdag 20. september, var som at deltage i et gigantisk 35-minutters ædegilde efterfulgt af 5-minutters slåen mave og 20-minutters total diarré. Om det var de 5-minutters fordærvelse der forårsagede en flodbølge, må henligges et vist sted, hvor jeg stadigvæk sidder og tørrer mig med ondt i røven.

Engesvang startede kampen som det de er, et tophold. Fremad det gik, ned mod Centrum-holdet der, pga. skader og uterligt fravær, stillede op med en minimal spillertrup. De første 4 minutter skulle de blå lige finde sig selv og hinanden, men herfra stod der stort set Centrum på alt. I det 6. minut, og efter et par finurlige små træk, spillede Peter bolden hen til Centrum-debutanten Frederik midt på banen. I et hæsblæsende tempo, som kun en 117-kilo blodtørstig kamphund kan diske op med, gik turen ned mod hjemmeholdets mål. Uden de største forhindringer på lure coursing-banen udplacerede bæstet målmanden til 0-1.

Der skulle dog ikke gå meget mere end et enkelt angreb, før bolden lå i eget net. Med et yderst desperat Engesvang-skud, der mere kunne takseres som en tilbagelægning, endte bolden efter et lille opspring under Jan i udeholdets mål. Centrum gik dog ikke i stå. Anført af en sprudlende midtbane og et skadedyrsbekæmpende angreb, forsatte de blå deres jagt efter point. 1-2 blev det efter et mønsterangreb. Nedefra egen banehalvdel blev bolden ført op af Rasmus, et hurtigt blik op fangede Jespers gestulering med hånden bag om ryggen. Instinktivt faldt afleveringen efter bestillingen, og Jesper kunne spurte ned langs siden med bolden. Med en følt pote sendte han et indlæg ind i det lille felt. I det felt, hvor skadessekvenser er hyppige, valgte Nikolaj, med fare for lemmer og helbred, at springe og svæve gennem luften. Som de insekter han dagligt jagter, stak han og headede læderet i mål. Nu så man hvad mål kan gøre ved et hold. Det ene angreb afløste det andet og Peter, der i en lang periode har befundet sig som i en trance uden den store selvtillid, viste tænder. Farlige stikninger og langskud mod mål, blev kronet med et kongemål. Den altid hårdt arbejdende assistenttræner Dennis, fandt Peter i hans hjemmevante venstre side, og med det velkendte hurtige antrit, løsrev han sig fra sin direkte modstander, lagde bolden til rette og fyrede kanonen af. 1-3, hvilket ikke kun var sublimt, men også en uvant føring for udeholdet.

Indtil nu havde hjemmeholdet praktisk taget ikke været farlige. Forsvaret stod som de skulle og alligevel gik det galt. Dommeren meldte sig ind i kampen. En takling lige ude for Centrum-feltet mente den sortklædte herre skulle resultere i et dommerfløjt. Frispark, efterfulgt af et fladt skud lige under Jan gav 2-3, men Centrum forsatte deres optimistiske spil. Efter et tæt samarbejde mellem de 2 ”men of the match”, Frederik og Nikolaj, fandt Nikolaj Jesper tæt inde under mål, og med den Jesperske arbejdsenergi blev bolden ekspederet i mål bag et nu plukket Engesvang. Troede vi, for hvornår er en vang plukket?! Kort før halvleg stod det 3-4 og pausen blev brugt til at opildne hinanden og samle energi.

Det der nu skete, kan beskrives på mange måder – overophedning, nedsmeltning, matchfixing eller total myllerbæ. Jeg skal ikke gøre mig klog på årsagen, men kampens facit står til trone og hænger utvivlsomt sammen med et forkert dømt frispark i starten af anden halvleg. Endnu engang sejlede bolden under Jan og det var som om, at alle kampene i efteråret pludselig sad i benene. 4-4 blev til 5-4. Ikke ufortjent og dog. Målet til 5-4 virkede dog som en hjertestarter på Centrum og i de sidste 20 minutter blev alle resterende kræfter sat ind på en udligning. Engang imellem giver en sådan satsning profit og andre gange det modsatte. 30 sekunder før tid blev et blåt indkast på hjemmeholdets banehalvdel opfanget, og Engesvang havde frit løb mod mål. Uden chance for Jan i målet blev løbet omsat i mål, og Centrum kunne slukøret luske ned i omklædningsrummet til tudekiks og toiletpapir.

Sjovt og nederen på samme tid. 4 mål i samme kamp. Ikke sket i dette efterår og næsten en fordobling af sæsonens samlede målscore. Man tabte kampen, men spillet var stort set godkendt. Der blev vist det der skal til for at hente point i de sidste 2 kampe, nemlig angrebsspil i topklasse. Nu skal vi så ”bare” have forsvaret stabiliseret og lukket af bagude. 4-6 er trods alt ikke verdens undergang, når det sker i en kamp mod det ubestridte tophold. Et hold vi havde på krogen, men hvor krogen og linjen sprang.

– Set af: Boesgaard

Resultater

Klub1. halvleg2. halvlegMålResultat
Engesvang Fremad336Vundet
IF Centrum404Tabt

IF Centrum

1Jan Målmand
4Jesper Forsvar
5Boesgaard Forsvar
6Peter Angreb
10Dennis Angreb
11Rasmus Forsvar
14Claus Angreb
15Henrik Sekkelund Midtbane
17Thomas Forsvar
18Nicolaj Midtbane
99Allan Midtbane
20Frederik Angreb

Træner: Martin

Stilling – Efterår (2018)

PosKlubSVUTFI+/-P
1108022922724
2106222216620
3106132281419
4102351319-69
5102261321-88
610127922-135